Allergi er arveligt, og hænger ofte sammen med astma og høfeber. Allergi opstår, når der sker en overreaktion i kroppens immunsystem overfor ellers normalt uskadelige stoffer som virusser, bakterier og parasitter.
Forkølelse er ikke arveligt, men stort set alle mennesker er forkølet en gang imellem. Forkølelse opstår ved en smitsom virus, som rammer de øvre luftveje.
Forskelle
Ved allergi sker der en fejl i immunforsvaret, idet kroppen kommer i kontakt med allergener. Når kroppen kommer i kontakt med et allergen, danner de hvide blodlegemer antistoffer. På den måde forberedes immunsystemet på, at kroppen kommer til at møde den allergen igen. Derfor vil en allergiker ikke reagere ved første møde, men antistofferne vil knytte sig til mastceller, som er celler, der findes i luftvejene, huden og i mavetarmkanalen. De næste gange man er i kontakt med allergenet, vil man reagere, idet antistofferne frigør kemikalier som histamin fra mastcellerne. Det er efter denne proces, at man vil begynde at mærke allergisymptomer som våde øjne, løbende næse og nyseanfald. Selvom disse symptomer også karakteriserer en almindelig forkølelse, er der langt til allergi. En forkølelse opstår i forbindelse med smitte, og er ikke en reaktion på et allergen, man ikke kan tåle. Det er vigtigt at kunne skelne mellem allergi og forkølelse for at være sikker på, at man modtager den rette behandling.
Hvordan man skelner
Der findes flere måder hvorpå man kan skelne mellem forkølelse og allergi. Symptomerne i forbindelse med en almindelig forkølelse varer mellem tre og 14 dage, hvorimod symptomer for allergi varer noget længere.
Snot og slim er også en indikator på, hvorvidt man lider af allergi eller forkølelse. Hvis snottet og slimen er grønt eller gult, tyder det ofte på en virus, og kan dermed betegnes som en forkølelse. Hvorimod hvis væsken er mere klar, kan det oftest tyde på allergi.
Ved hjælp af årstiden kan man også skelne mellem de to. Forkølelse er mest almindelige om vinteren, da kulden nedsætter immunforsvaret fordi blodgennemstrømningen er dårligere.
Forkølelsessymptomer begynder først at kunne mærkes flere dage efter smitten, hvorimod symptomer ved eksempelvis høfeber vil være at mærke, umiddelbart efter man har været i kontakt med allergenerne. Hvis samme symptomer kommer på samme årstid hvert år, indikerer dette også, at der er tale om allergi.
På trods af at nogle allergi- og forkølelsessymptomer kan virke ens, er der stor forskel på, både hvorfor man har det, og hvad man skal gøre for at komme det til livs. Ved forkølelse er strepsils og næsespray lindrende, mens benadryl, zovir og cetirizin er produkterne, man kan benytte for at lindre allergi.
8 facts om allergi
- Man kan udvikle allergi hele livet, men risikoen bliver lavere med alderen
- Der findes ingen endegyldige svar på, hvorfor man er allergisk
- Kontaktallergi er den eneste, der kan undgås
- 10% af den danske befolkning har kontaktallergi
- 1 million danskere er allergiske over for pollen
- Færre end 1% af alle danskere lider af penicillinallergi
- 1-2% voksne danskere lider af fødevarerallergi
- Pollenallergikere kan også reagere på madvarer, hvilket betegnes som krydsallergi