Efteråret er for alvor kommet til, og lige om hjørnet ligger vinteren og lurer. Den kolde tid vi går i møde betyder for de fleste også forkølelse. Forkølelse er en virustilstand, der typisk viser sig ved snue, ondt i halsen og hoste og er særlig smitsom.

Især omkring efteråret og i vintermånederne er der mange, der rammes af forkølelse. Faktisk rammes de fleste voksne af 1-2 forkølelser om året.

En forkølelse varer typisk en uges tid, men er du blevet ramt af en forkølelse, behøver du ikke lægge dig fladt ned i sengen og vente på. at den er overstået. Der findes nemlig en hel del gode tips, der kan hjælpe med at dæmpe forkølelsen.

5 tips til at lindre en forkølelse

Løbende næse, ondt i halsen, hoste og feber. Har forkølelsen igen i år fået sit tag i dig, er der heldigvis nogle ting du selv kan gøre for at hjælpe dig selv på vej mod at blive rask.

1. Te med honning

Varme drikke er utrolig effektive, når du er forkølet, da de løsner snottet. Varm te er derfor rigtig godt, hvis du er ramt af forkølelse og halsen gør ondt. Tilføjer du en smule honning til din te kan det desuden virke smørende for halsen og lindre den ømme hals. Honning har desuden antibakterielle egenskaber, der kan være rigtig gavnligt, når du er forkølet og syg.

2. Næsespray mod stoppet næse

Er næsen stoppet til, kan det være rigtig nyttigt med næsespray, der afhjælper den tilstoppede næse og giver luft igennem næsen igen. En stoppet næse kan være rigtig ubehagelig og kan forhindre en god nats søvn. Derfor kan det være rart at bruge en næsespray, som en fra Otrivin, der kan give luft til næsen igen og give en ubesværet vejrtrækning.

3. Sugetabletter, halspastiller og hostesaft

Ondt i halsen og hoste er ofte en af følgesymptomerne på forkølelse. En øm hals og hoste kan være rigtig ubehageligt, og kan også være medvirkende til en dårlig nattesøvn. Heldigvis findes der rigtig mange forskellige typer smertelindring til halsen. Halspastiller og sugetabletter er effektive midler, hvis man har ondt i halsen, mens hostesaft kan være med til at afhjælpe både tør hoste og hoste med slim.

4. Smertestillende og febernedsættende piller

Hovedpine forekommer ikke sjældent, når man er forkølet. Ligeså kan forkølelse give smerter og ømme led og/ eller feber. Der kan smertestillende og febernedsættende piller være din redning, da de på kort tid kan dæmpe feberen og smerterne i krop og hoved.

5. Hvile, hvile, hvile

Du har sikkert hørt dette råd mange gange, men hvis du er forkølet er det vigtigt at give kroppen mulighed for at hvile og restituere. Udsæt ikke kroppen for stress, og er du meget forkølet eller har feber er det også en god idé at blive hjemme, så kroppen hurtigere kan blive rask igen.

Forebyg forkølelsen

Ovenstående fem tips kan være rigtig gode til at dæmpe forkølelsen, når du allerede er blevet ramt, men de er ikke mirakelkure, der kan hjælpe dig af med forkølelsen hurtigere. Er du blevet smittet, er skaden sket og så kan du dæmpe symptomerne med forskellige midler.

Derimod kan det være en rigtig god idé at forebygge forkølelsen, så du undgår at blive smittet til at starte med. Du kan blandt andet forebygge forkølelse ved altid at sørge for at have en god hygiejne og vaske dine hænder ofte.

Derudover er det vigtigt, at du får nok søvn og at du spiser sundt og varieret. I vintermånederne kan du eventuelt overveje at tage kosttilskud, der kan hjælpe dig med at få alle de vitaminer, som du har brug for.