Hvad er en forkølelse?

Danskere lider i gennemsnit af forkølelse 2-3 gange hvert eneste år. Mange føler sig syge, og i nogle tilfælde er forkølelse et forstadie til eksempelvis influenza. Mange prøver derfor at komme forkølelsen til livs i opløbet ved hjælp af håndkøbsmedicin som strepsils og otrivin.

Forkølelse er en virussygdom, som er smitsom, og starter som ondt i halsen og let feber. Virussen rammer de øvre luftveje og karakteriseres blandt andet ved vejrtrækningsproblemer, nyseanfald og at næsen løber. Der er større risiko for at blive forkølet, når det er koldt. Vores immunforsvar er svækket, da blodgennemstrømningen er dårligere, og derfor har virussen lettere ved at trænge ind. Det er altså ikke selve kulden, der gør os forkølet men den større chance for at blive smittet.

Der er flere måder hvorpå, en forkølelse kan være smitsom. Virussen overføres gennem dråber i forbindelse med hoste og nys og via hænderne. Hvis man har virussen på hånden, og fører den op i ansigtet til næse eller øjne, bliver man sandsynligvis smittet. Derfor skal man huske at opretholde god hygiejne og især huske at vaske hænder efter næsepudsning. Man kan ikke selv helbrede infektionen, men kun lindre symptomerne.

Gode råd

Hvis forkølelsen rammer, er det godt at have nogle gode råd. Disse punkter kan både være med til at forebygge virussen, men kan også lindre, hvis man bliver smittet:

  • Drik meget
  • Hvil dig
  • Hold dig varm
  • Undgå fysisk og psykisk stress
  • Næsemidler i korrekte doser kan lette vejrtrækningen
  • Sov med hovedet højt
  • Oprethold god hygiejne

sloej kvinde med masser medicin

Håndkøbsmedicin, alternative behandlinger eller klassiske husråd?

Det er vigtigt at være kritisk, når man udser sig den slags medicin, som skal lindre en forkølelse. Der findes mange forskellige slags halspastiller, næsesprays eller gode råd mod forkølelsesvirussen.

Strepsils er en af de halstabeletter, der fungerer bedst, da de indeholder aktive stoffer, der virker lindrende. Mange andre halspastiller har ikke samme funktion, og kan i værste tilfælde blot virke udtørrende på slimhinden.

Salget af næsespray er steget med 29% de seneste ti år, og det er i dag den mest solgte håndkøbsmedicin. Det er hurtigt lindrende, forebygger mellemørebetændelse, og virker på forkølelsessymptomer. For mange er næstespray en god og nem løsning, men der findes også en bagside af medaljen. Næsesprayen kan nemlig skabe en afhængighed, der er svær at give afkald på. Hvis man overforbruger næsesprayen, kan den have modsatte virkning og dermed forværre forkølelsen. Dette sker, da overforbrug irriterer og hæver slimhinden, hvilket kan gøre det problematisk at trække vejret gennem næsen.

En alternativ medicin mod forkølelse er blomsten solhat, også kendt som Echinacea, som forhandles under navnet Echinaforce. Denne blomst bliver brugt som et naturlægemiddel. Selvom solhat hyppigt bliver benyttet, og eftersigende skulle kunne lindre forkølelse, viser en samlet vurdering, at produktet ikke er effektivt til dette formål. Derover findes der også en række bivirkninger ved brug af solhat som eksempelvis kløe, vejrtrækningsproblemer og svimmelhed.

Ud over håndkøbsmedicin og alternative behandlinger findes der også gamle husråd, der har til formål at lindre forkølelse. Nogle spiser mere C-vitamin, og andre prøver med hvidløg. C-vitamin har ingen effekt på hverken forebyggelse eller lindring af forkølelse. Hvidløg derimod har, trods lugten, en affkortende effekt både frisk og i form af piller og kosttilskud.